Fradrag for renter af SU-lån
Økonomi, skat og pension   >   Uddannelse   >   SU-lån   >   Fradrag for renter af SU-lån   >  

Skrevet af SKAT

 

Du kan få fradrag for renter på dit SU-lån, når du begynder at betale lånet tilbage. Renterne er fortrykt på din årsopgørelse.

 

Fradrag for renter på SU-lån

Angivelse af fradrag på forskudsopgørelsen

Klagemuligheder

Flere oplysninger

 

 

Fradrag for renter på SU-lån

Du kan få fradrag for renter på dit SU-lån, når du begynder at betale lånet tilbage. Økonomistyrelsen indberetter dine oplysninger om renter og gæld i forbindelse med SU-lån til SKAT. Beløbene er fortrykt på din årsopgørelse. Du behøver derfor ikke gøre noget.

Fradrag

Årsopgørelsen

Tilbagebetaling af SU-lån

SKAT

Økonomistyrelsen

 

Angivelse af fradrag på forskudsopgørelsen

Vil du angive renterne på dit SU-lån på din forskudsopgørelse, skal du selv gøre det.

Forskudsopgørelse

TastSelv (selvbetjening)

 

Klagemuligheder

Har du spørgsmål om skat, eller vil du klage over noget i forbindelse med skat, kan du ringe til SKAT på 72 22 18 18 eller henvende dig til et af landets 30 skattecentre. Du kan også skrive til SKAT via e-mail-formularen på skat.dk/kontakt.

Skattecentrene

 

Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-, moms-, afgifts-, told- og vurderingsområdet. Landsskatteretten behandler klager over afgørelser, som er truffet af skatteankenævn, SKAT (selskabsligningen), de regionale skattecentre og Skatterådet. Du kan også klage over afgørelser vedrørende vej- og vægtafgift, der er truffet af Rigspolitiet.

Landsskatteretten

 

Skatterådet fastlægger retningslinjer for den centrale told- og skatteforvaltnings administration på lignings- og vurderingsområdet og udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders virksomhed. Skatterådet afgør sager, som SKAT forelægger for Skatterådet til afgørelse. Det gælder fx skatteansættelser og ejendomsvurderinger - herunder bindende svar.

Skatterådet

 

Flere oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til SKAT på 72 22 18 18 eller henvende dig i et af landets 30 skattecentre. Du kan også skrive til SKAT via e-mail-formularen på skat.dk/kontakt.

Skattecentrene

 

Læs mere om forskud 2008, kørepenge og diæter:

Forskud 2008 (nyt vindue)

Få godtgørelse eller fradrag for din erhvervsmæssige kørsel (nyt vindue)

Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter (nyt vindue)