SU – Statens Uddannelsesstøtte

Økonomi, skat og pension   >   Uddannelse   >   SU – Statens Uddannelsesstøtte   >  

Skrevet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

 

SU er en økonomisk hjælp du kan få, mens du uddanner dig.

 

 

Læs på denne side om:

Hvad er SU

SU-berettigende uddannelser

Hvor meget kan du få

Opsparing af SU

Skat af SU

Indtægt ved siden af SU

For meget udbetalt SU

SU i udlandet

SU-lån og slutlån

SU til forældre

SU til studerende med funktionsnedsættelser

SU til udenlandske statsborgere

Transportrabat (SU-kort)

Klagemuligheder

Flere oplysninger

 

 

Hvad er SU

SU (statens uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du er under uddannelse. Der findes tre former for støtte: Stipendium (det der i daglig tale omtales som SU), SU-lån og slutlån. Du skal gå på en SU-berettigende uddannelse for at kunne søge om at få et SU-stipendium. SU-stipendiet udbetales hver måned og skal ikke betales tilbage. Vi udbetaler din SU til din NemKonto.

 

Ved siden af dit almindelige stipendium, kan du søge om at få et SU-lån. SU-lånet skal betales tilbage med renter. Går du på en videregående uddannelse, kan du også søge om at få et 12 måneders slutlån. Et slutlån svarer til 12 måneders ekstra SU. Du kan få slutlån, hvis du har brugt alle de SU-klip, der hører til din uddannelse.

 

Får du SU, kan du også ansøge om SU-lån

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

SU-lån og slutlån

Nemkonto

 

SU-berettigende uddannelser

Du kan få SU, hvis du er mindst 18 år og går på en SU-berettigende uddannelse.

Liste over SU-berettigende ungdomsuddannelser (nyt vindue)

Liste over SU-berettigende videregående uddannelser (nyt vindue)

 

Hvor meget kan du få

Der er forskel på, hvor meget SU du kan få, afhængigt af om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Derudover er der forskellige satser for hjemmeboende og udeboende studerende. Hvis du er hjemmeboende og dine forældre har en indkomst under et bestemt beløb, kan du desuden få et tillæg til din SU.

Læs om reglerne og beløb for ungdomsuddannelser (nyt vindue)

Læs om reglerne og beløb for videregående uddannelser (nyt vindue)

 

Opsparing af SU-klip

Går du på en videregående uddannelse, får du din SU udbetalt månedsvis i såkaldte SU-klip. Antallet af SU-klip afhænger af, hvor lang tid din uddannelse er normeret til. Du har mulighed for at spare dine SU-klip op, så du senere kan få udbetalt dobbelt SU. Du sparer op ved at fravælge din SU i en eller flere måneder, eller ved at gennemføre dit studie hurtigere end beregnet. Du kan kun få udbetalt dobbeltklip i det sidste år af dit studie.

Reglerne for opsparing af SU (nyt vindue)

 

Skat af SU

Dit SU-stipendium er skattepligtig A-indkomst, og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte trækker derfor skat af dit stipendium, inden du får det udbetalt.

 

Er dine skatteoplysninger ikke rigtige, eller ønsker du at få registreret din SU på din forskudsopgørelse, skal du kontakte dit skattecenter. Du kan finde adresseoplysninger på et skattecenter på SKAT's hjemmeside. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af stipendiet.

Skattecentrene

Forskudsopgørelse

Årsopgørelse

Arbejdsmarkedsbidrag
Skat af dit SU-stipendium (nyt vindue)

 

Indtægt ved siden af SU

Får du SU er der grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af. Grænsen for hvor meget du må tjene kaldes "fribeløb". Hvis du tjener for meget i løbet af et år, skal du betale en del af din SU tilbage. Det er Økonomistyrelsen, der administrerer tilbagebetaling af SU-lån og slutlån.

Skattekortet

Fribeløb (nyt vindue)

Tilbagebetaling af SU- og slutlån

 

For meget udbetalt SU

Hvis du får udbetalt mere SU end du er berettiget til, skal du betale en del af din SU tilbage. Du kan få udbetalt for meget SU, hvis du:

 

Skal du betale en del af din SU tilbage, er det Økonomistyrelsen, der administrerer tilbagebetalingen.

Fribeløb

For meget udbetalt SU (FM-krav)

 

SU i udlandet

Hvis du vælger at studere uden for Danmark, kan du i mange tilfælde få din SU med til udlandet.

SU i udlandet (nyt vindue)

 

Udlandsstipendium

Skal du læse en videregående uddannelse i udlandet, kan du ud over din SU søge om at få udlandsstipendium i op til to år. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på nogle udenlandske uddannelser. Du kan søge udlandsstipendiet til studieophold eller hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, der starter 1. juli 2008 eller herefter.

Udlandsstipendiet er som udgangspunkt skattefrit.

Læs mere om udlandsstipendiet (nyt vindue)  

 

SU-lån og slutlån

Sideløbende med dit SU-stipendium kan du vælge at tage et SU-lån.

SU-lån

 

SU til forældre

Når du er forælder, kan du få mere i SU. Du kan få ekstra SU i forbindelse med, du får barnet, eller du kan få forsørgertillæg, hvis du er forsørger.

SU til forældre (nyt vindue)

 

SU til studerende med funktionsnedsættelser

Hvis du går på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at få et såkaldt handicaptillæg.

Handicaptillægget (nyt vindue)

 

SU til udenlandske statsborgere

SU gives normalt kun til danske statsborgere, men som udenlandsk statsborger kan du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere.

SU til udenlandske statsborgere (nyt vindue)

 

Transportrabat (SU-kort)

Læser du på en videregående uddannelse og får SU, kan du søge om ret til rabat på periodekort til bus og tog.

Rabat på transport, hvis du går på en videregående uddannelse (nyt vindue)

 

Klagemuligheder

Du kan klage over afgørelser, som dit uddannelsessted har truffet. I de tilfælde skal du klage til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Du kan også klage over afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har truffet. Disse klager skal du sende til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Du kan klage over grundlaget for din SU-tildeling, beregninger eller afgørelser om tilbagebetaling af SU. Vil du klage over dine forældrenes indkomstgrundlag, skal du henvende dig til skattecenteret i den kommune, hvor dine forældre bor.

Skattecentrene

Læs mere om dine klagemuligheder (nyt vindue)

 

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om SU hos din studievejleder eller hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes netsted www.su.dk.

Læs mere om SU-stipendiet (nyt vindue)